Forside Sitemap Udskriv siden
  > Nyheder   Søg


Kontakt
Danske INKASSOadvokater


15-10-2012 Forældelse – Kravene til bevis for, at en påmindelse er kommet frem til skyldneren


Den 15. oktober 2012 har Højesteret truffet afgørelse i to sager om afbrydelse af forældelse efter DL 5-14-4 ved fremsendelse af påkrav til skyldneren.
Højesteret knytter følgende enslydende bemærkninger til afgørelserne i de to sager:
”Sager med bevisførelse om afsendelse og fremkomst af breve hos den enkelte adressat forekommer på mange forskellige retsområder. Når der træffes afgørelse i sådanne sager, må der i overensstemmelse med hidtidig højesteretspraksis tages udgangspunkt i de forhold, der kendetegner det enkelte område.
I denne sag skal der træffes afgørelse om, hvorvidt der er sket afbrydelse af forældelse før den 1. januar 2008, hvor lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer trådte i kraft. Som følge af overgangsbestemmelsen i forældelseslovens § 30, stk. 3, skal der tages stilling til kravene til beviset for, at en påmindelse med henblik på afbrydelse af forældelse efter DL 5-
14-4 er kommet frem til skyldneren.
Forældelse efter DL 5-14-4 afbrydes bl.a. ved enhver henvendelse fra kreditor til skyldneren, der har karakter af et påkrav eller en påmindelse, og påmindelsen får virkning, når den er kommet frem til skyldneren. Det er kreditor, der har bevisbyrden for, at påmindelsen er kommet frem. Kreditor bærer således forsendelsesrisikoen. Der stilles ingen formkrav til kreditors
påmindelse, men hvis skyldneren bestrider at have modtaget denne, må der foretages en vurdering af, om kreditor har ført et tilstrækkeligt bevis for afsendelse og fremkomst af påmindelsen.
I denne bedømmelse kan f.eks. indgå kreditors redegørelse for sine rutiner for postafsendelse og modtagelse af returnerede breve, ligesom der kan blive tale om fremlæggelse af kopi af afsendte breve og udskrift af journalnotater. Der kan endvidere vise sig behov for en bevisførelse om mulige svigt eller fejlkilder i forbindelse med postomdelingen hos skyldneren. Ved
bevisbedømmelsen vil det indgå, om der er afsendt et eller flere breve. Kan det lægges til grund, at der er afsendt flere breve, vil sandsynligheden for, at ingen af disse breve skulle
være kommet frem til skyldneren, være meget beskeden, såfremt der ikke i øvrigt kan påvises omstændigheder, der giver anledning til en anden vurdering. Det er ikke udelukket, at en kreditor kan løfte bevisbyrden for, at en påmindelse er kommet frem til skyldneren, selv om der alene er afsendt et enkelt brev. Et enkelt brev vil dog normalt ikke i sig selv være tilstrækkeligt.”