Inkassoomkostninger og renter

 

De gældende regler om opkrævning af inkassoomkostninger blev indført den 1. august 2002. Inkassoomkostninger er de beløb, som man kan pålægge debitor at betale til dækning af kreditors udgifter ved at en sag tages til inkasso.

 

Det er en betingelse for at der kan opkræves inkassoomkostninger hos debitor, at debitor modtager en skriftlig rykker med en betalingsfrist på mindst ti dage. I rykkeren skal det udtrykkeligt angives, at manglende betaling vil medføre, at sagen overgives til inkasso og at der påløber yderligere omkostninger.

 

Hvis en rykkerskrivelse ikke opfylder kravene, er debitor ikke forpligtet til at betale omkostninger ved inkasso. Det betyder at kreditor selv må afholde udgifter til inkassobureau eller advokat.

 

Justitsministeriet har i en bekendtgørelse fastsat nogle takster for, hvilke inkassoomkostninger man kan kræve af debitor, før sagen eventuelt overgår til retslig behandling. Der er indført takster for både egen inkasso (hvis et advokatkontor for eksempel ikke har fået betaling for en regning til en klient, og selv tager denne sag til inkasso) og fremmed inkasso (hvis et advokatkontor modtager en sag til inkasso fra en klient).
 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at de takstmæssige inkassoomkostninger ikke nødvendigvis dækker de faktiske udgifter til inkassoadvokatens bistand.

 

Renter

For krav der er opstået efter den 1. august 2002 kan der altid beregnes renter senest 30 dage fra fremsendelsen af betalingsanmodning/faktura. Renten udgør procesrenten, med mindre andet er aftalt.
 

Hvis kreditor vil opkræve en forhøjet rente eller rente fra et tidligere tidspunkt (kun i erhvervsforhold), skal dette være aftalt på forhånd. Rentekravet bør derfor fremgå af fx ordrebekræftelsen. Hvis rentekravet kun står i fakturaen, er der væsentlig risiko at det tilsidesættes af retten.